Lille Hjertefred - 1:1 forløb for børn 4-14 år

Alle børn har brug for små hverdags-eventyr for at udvikle sig, og styrke troen på sig selv. 

På mit populære 8 ugers forløb, (8 x 45 min.) "Lille hjertefred" vil jeg tage dit barn med på eventyr i skoven, sammen med mine heste, grise, høns og min smukke kat. Jeg griber barnet hvor det er lige nu og her, og laver det der er stemning for på dagen, så alt foregår naturligt og trygt. Det kan være at, lære at passe dyrene, ride små ture i skoven, strigle, sadle op, lave øvelser på hesteryg, mini-meditationer med dyrene, lære om naturen og dens magiske egenskaber og mange andre ting. Kort sagt, lærer jeg dit barn at finde ind til sin indre ro og styrke, ved hjælp af dyrene, naturen og åndedrættet.

Forløbet egner sig til alle børn der har brug for at få styrket selvværdet, selvtilliden, motorikken og nærværsfølelsen. Børnene fortæller, at de nyder at komme hos mig, fordi alt føles naturligt, venskabeligt og trygt, og når man er tryg, åbner man meget hurtigere og nemmere op for sit inderste, og deler ud af sine drømme, sorger og tanker om alt mellem himmel og jord.

Børn i sorg, børn med psykiske diagnoser og børn der føler sig anderledes, har stor gavn af at knytte venskaber med dyr og være omfavnet af naturens kræfter, og hos mig, kan starten på et friere og mere meningsfuldt liv tage form, i trygge, nærværende og kærlige rammer.

Pris 6000,-  inkl moms 

Ring på 61612620 eller send en mail til [email protected] for tidsbestilling og spørgsmål.