Meditation på hesteryg

Nu udbydes denne smukke del af min terapi, som en selvstændig ydelse. Til dig der ønsker at forkæle din sjæl.

Der er rigtig mange forskellige måder at meditere på, men har du nogensinde prøvet det fra ryggen af en hest? Jeg har selv gjort det i årevis, og idag bruger jeg det som et vigtigt led i terapien, da det er en særlig lærerig form for nærvær- og intuitionstræning.

Meditation styrker og udvikler vores evne til at være nærværende, og netop det at være nærværende er noget af det mest grundlæggende hos Natur- og hesteterapi, for når vi er nærværende opnår vi en følelse af indre ro og balance - en følelse af personlig fred. Fred med dem vi er, og hvor vi er, og en tro på at alt er som det skal være lige nu, og hvis ikke det er som det skal være, så kan vi igennem meditation finde svar på de spørgsmål der vil lede os i den rigtige retning. 


                                                                                                             Jeg vil prøve at meditere fra hesteryg                                                                                                                     
"Det her er det vildeste jeg har prøvet. Det var først super grænseoverskridende at lukke øjnene, men både du og Ben, var så rolige og nærværende, at jeg stolede på at det var ok, og jeg nød hvert eneste minut jeg sad deroppe og mærkede hvordan hele mit indre faldt til ro. Genial idé. Så meget mere powerfuldt end en almindelig meditation. Jeg følte mig SÅ forbundet med naturen, Ben, og ikke mindst mig selv, og hver gang jeg tænker på det, så smiler jeg stort. Tak til dig Christina, og dine vidunderlige heste. Kærlig hilsen Mia"


Det kan være svært at holde fokus under en almindelige meditation. Du kender det måske? Tanker der begynder at vandre. Udefrakommende lyde tager fokus. Irritationen over at det er svært at koncentrere sig osv, men når du mediterer fra ryggen af en hest er det nemmere at holde fokus på det der sker lige nu og her. Når du meditere fra ryggen af en hest, handler det nemlig om at finde en balance mellem det indre og det ydre.

Du sidder på hestens bare ryg mens den græsser, og bevæger sig stille og roligt fremad på sin mest naturlige måde. Det kan føles grænseoverskridende at lukke øjnene, men jeg har forsigtigt fat i hesten med et torv, og jeg guider dig blidt igennem. 

Du oplever at være løftet op, så du befinder dig et sted mellem himmel og jord, og lader hesten bære dine byrder. Den har styrken og evnerne til at løfte os ud af en tung sindstilstand og ind i en lysere og lettere. 

Heste og mennesker har altid været særligt forbundne. De vækker dybe og stærke følelser i os, og de er (bl.a.) et symbol på frihed, styrke, kraft, magi, magt, vildskab, instinkter og spiritualitet. Nogle af mine smukkeste og mest lærerige oplevelser og indsigter, er foregået i naturen fra ryggen af mine heste.

Seancen varer i alt ca 60 minutter. Du kommer ind, sidder lige 10 minutters tid og "lander" i skovens ro, mens du drikker en kop te. Bagefter møder du den hest du skal meditere med, kommer op på ryggen, og herfra guider jeg dig. Tilslut trækker du orakelkort. Du får nemlig det bedste resultat lige efter en meditation.

Pris 1195,-

"Det var sådan en magisk en oplevelse. Virkelig balsam for sjælen! Jeg var dybt fokuseret under hele meditationen, tog hvert et ord og åndedrag helt ind. Det har jeg aldrig oplevet før. Jeg glæder mig allerede til næste gang. Du kan altså bare noget særligt sammen med de heste! VH Anni S. Larsen"


 
                                                                                                        Sådan bestiller du tid til meditation                                                                                                        


 .