Kvindefællesskab - Vær med fra starten, på en ny og eventyrlig begyndelse.

Datoer for 2020 

Søndag d. 11/10- 20 fra kl 11-14.30. Vi skal skære skovens fineste græskar, spise kage, drikke te, trække orakelkort rundt om bålet, og hygge med hestene. Medbring selv kniv til at skære med, og gerne din yndlingskop til te/kaffe

Søndag d. 8/11- 20 fra kl 11 - 14.30. Idag skal vi lave smukke juledekorationer på fine træskiver. I skal selv samle pynt fra skoven, jeg sørger for ler, lys og træskiver. Ønsker du et særligt lys, så medbring det selv. Udover det, så laver vi nogenlunde det samme som gangen før.

Kom og vær med helt fra starten, når Natur- og hesteterapi åbner op for et tiltrængt fællesskab for kvinder der elsker naturen, det spirituelle, det nærværende, det vilde, og alt det ind i mellem.

Da alt er i sin spæde begyndelse, er der endnu ikke fastlagt endegyldige retningslinjer for hvad det præcis skal indeholde, men jeg forestiller mig at vi i fællesskab får skabt og udviklet et rum hvor alle kan inspirere, og lade sig inspirere til at leve livet med størst mulig selvkærlighed, integritet og nærvær.

Et sted hvor vi støtter hinandens små og store projekter. Et sted hvor der er plads til at finde nye sider af sig selv. Et sted hvor vi deler ud af vores viden og erfaringer, og hvor du kan udvikle dig, øve dig og skabe et stærkt netværk af kvinder der allesammen er her, fordi de virkelig ønsker at være lige her. Sammen finder vi på et navn, og planlægger ellers bare stille og roligt, hvad vi synes skal være kernen i vores fællesskab.

Ting jeg forestiller mig kan ske fra gang til gang. Du er velkommen til at skrive med idéer på info@naturoghesteterapi.dk

Små oplæg/foredrag fra medlemmer af fællesskabet eller andre, inspirerende personligheder.

Dans, musik og sang om bålet

Meditationer

Kakaoceremoni

Andre ceremonier

Urter/flora

Hekseri og magi

Tarotkort og Orakelkort

Sten og Krystaller

Trommerejse

Båndet mellem hest, menneske og natur


Jeg forestiller mig samtidig at vi én enkelt dag om året, kan afholde en lille messe hvor vi inviterer udefrakommende ind og se hvad vi kan af forskellige ting, sælge ud af hjemmelavede produkter, holde foredrag, lave opvisning eller hvad vi nu kan finde på.

Hver gang vil der være bål, te, kaffe og forskellige snacks. Jeg har hængekøjer, gyngestole, bænke, lanterner og mange andre fine ting der kan skabe små, hyggelige hjørner hvor man kan sidde og snakke, slappe af, skrive, lytte eller hvad du ellers har lyst til. Da jeg er meget optaget af at leve et roligt, sjovt, lærerigt, nærværende og fredfyldt liv, ønsker jeg at alle trækker vejret dybt, og træder ind gennem lågen, med intentionen om at få en hyggelig, sjov, inspirerende og fantastisk start på en ny begyndelse. Et sted hvor fordomme nedbrydes, og ny forståelse opstår.

Mine fire smukke heste, er naturligvis en del af fællesskabet, og må nusses og hygges om, så længe de har lyst. De går frit imellem os, er utrolig kærlige, venlige og nervefaste, og skaber en magisk stemning.


Pris 277,- pr gang, plus evt tillæg ved f.eks kakaoceremoni

Jeg har valgt at holde prisen lav, da mit ønske er at alle skal have råd til at kunne deltage. Samtidig ønsker jeg at alle, vil lægge en lille donation til renovering af den gamle stald. Alle beløb er velkomne, og du skal kun give hvad du kan undvære.


Første gang vi mødes vil jeg starte med at fortælle lidt om mig selv, hvorfor jeg ønsker at lave et fællesskab for kvinder, der ligesom mig selv ønsker at leve et jordbundent liv, og hvordan jeg håber det vil udvikle sig, og derefter tager vi en runde hvor alle fortæller lidt om dem selv, og deres motivation for at melde sig. Sammen går vi en tur på grunden, og videre ud i skoven. Til slut sætter vi os om bålet, og aftaler næste gangs indhold. Jeg tænker at vi bare tager det som det kommer, og sammen aftaler hvor mange timer der er passende at være samlet.

Da jeg ikke ønsker at det skal blive alt for stort, lukker jeg ned for tilmeldinger når vi når op på 25 kvinder. Måske er der plads til flere, det må tiden vise.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig ved at sende mig en besked enten over sms på tlf 61612620 eller mail info@naturoghesteterapi.dk med navn og mailadresse, samt overføre 277 kroner til min ervhverskonto i Danske bank

Reg. nr 3409 Kontonr. 13009147.

Du er først tilmeldt når du har betalt.

Jeg glæder mig meget til at se dig, og starte et smukt og unikt fælleskab op sammen med dig, hestene og en masse andre skønne kvinder.


Kærlig hilsen Christina





Copyright  © 2020 Naturoghesteterapi.dk
 Alle rettigheder forbeholdes. 
Alt indhold på dette websted, f.eks. tekst, grafik, logoer, knapikoner, billeder, lydklip, digital video, datasamlinger og software, 
tilhører enten Natur- og hesteterapi, dets leverandører af indhold eller dets licensgivere 
og er beskyttet af loven om ophavsret i Danmark og internationalt.
Natur- og hesteterapi,  Hedeengvej 12 2620 Risby, Albertslund 
Mail: info@naturoghesteterapi.dk - tlf: 61612620
CVR nr. 39406608

 .